L00SER

Et spil for rigtige tabere...

SKIL DIG AF MED ALLE TABERNE OG BLIV DEN STORE VINDER!

 

L00ser er et sjovt, drilsk og spændende kortspil med masser af heftig konkurrence og drilleri.

Spillet - handler ligesom de kendte selskabsspil - Meyer, Løgn og Røvhul, om hele tiden at stikke over den forrige deltagers melding. Det skal du forsøge at gøre hele tiden - uanset om du har kortene til det eller ej! Hvis du ikke skal ende som en rigtig taber, så skal du derfor - ved hjælp af bluff, løgn og gode kort - forsøge at være den sidste deltager ved bordet med point, for så har du nemlig vundet! 

På rejsen mod sejren gælder det om at undgå, at blive afsløret i at lyve og samtidig skal du hele tiden være opmærksom på de andre deltagere, så du måske kan snuppe dem i en usand melding og dermed koste dem point!

 

Spillet indeholder også nogle såkaldte L00ser-kort, som du skal gøre alt for at slippe diskret af med, for bliver du taget i at bruge dem, så slutter det hele meget brat for dig...

 

L00ser er nemt at lære og det er samtidig sjovt og stærkt vanedannende.

 

Et spil for rigtige tabere og de værste vindere.

 

ET HURTIGT SPIL, DER OGSÅ ER SJOVT, SELV OM I KUN ER TO!

 

   Alder 14+ år
   Antal spillere 2-6 spillere
   Spilletid 20 min

L00ser indeholder kortene fra 0 til 9 og hver gang man kommer med en melding, så spiller man to af sine kort fra hånden. Det ene kort spilles usynligt med bagsiden opad, så man på den måde kun afslører et af sine kort. Lægger man eksempelvis to 4'ere, så kan man enten melde 44 eller man kan kaste sig ud i mere fantasifulde meldinger, da de andre jo kun kan se det ene af de to 4'er-kort. Man kan eksempelvis melde 64 eller endda 94, hvis det er nødvendigt eller man ønsker at presse meldingen højere op, for at lægge tryk på den næste deltager. 

Man kan således spille - eller i hvert fald påstå at man har spillet - meldinger fra 01 til 100. Meldingen 100 er den højeste melding og betyder, at man har lagt to 0'ere. Denne melding kan kun matches af den næste deltager, hvis denne OGSÅ kan spille to 0'ere. Kan man ikke være med på en melding, så kan man enten lyve, prøve at vende det usynlige kort og se om modstanderen lyver eller betale et point for at rydde bordet og starte med en frisk melding.

L00ser er også rigtig sjovt og drilsk for blot to deltagere.   

Game InVentorS ApS

 

Købkesvej 57

5230 Odense M

 +45 26280182 

 [email protected]