VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF SPIL
Game InVEntorS ER EN UAFHÆNGIG, DANSK SPILUDGIVER.
HVERT ÅR SENDER VI NYE INNOVATIVE BRÆTSPIL OG ELEKTRONISKE SPIL UD PÅ DET DANSKE OG INTERNATIONALE MARKED.
|
VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF SPIL
Virksomheden Game InVentorS blev stiftet i 2005 af Morten Skovhus og Martin Vinther Olesen.
Game InVentorS' formulerede mission var fra start "at bringe gode brætspil i en høj kvalitet ud til danskerne", fordi de to stiftere var af den opfattelse, at den danske brætspilsindustri generelt stod i stampe og at der derfor blev introduceret ganske få nye og spændende brætspil på markedet i Danmark.
I dag finder man også Game InVentorS' spil mange andre steder i Verden, men Danmark er stadig virksomhedens base og dét sted, hvor virksomheden har størst fokus.
FRA IDÉ TIL BUTIKSHYLDE
I Game InVentorS får vi rigtig mange henvendelser fra kreative mennesker, der har fundet på et eller flere brætspil.
Som regel er ønsket fra disse spilopfindere, at vi vil vurdere deres spil med henblik på at udgive det. Andre henvendelser drejer sig om produktion af brætspil, men langt de fleste vil gerne fremvise en spilide, som de håber, vi kunne tænke os at tage ind i sortimentet.
Det er dog rigtig svært at komme igennem nåleøjet, for i Game InVentorS udgiver vi ikke ret mange spil hvert år. Vi vælger nogle få rigtig gode spilideer ud og selv om vi får tilbudt langt flere spil, end vi vælger at udgive, så er der er altid en mulighed for, at vi vælger netop dit spil, hvis ideen og tankerne bag er rigtig gode. Vigtigst af alt er dog: Det skal være underholdende og sjovt!
Hvis du har en spilide, du gerne vil have os til at kigge nærmere på med henblik på udgivelse, så klik lige her
VI ER OGSÅ KONSULENTER
I Game InVentorS koncentrerer vi os hovedsageligt om udvikling af egne koncepter, men sideløbende udfører vi også gerne udviklingsopgaver for eksterne samarbejdspartnere og kunder, der ønsker at udvikle et spil i samarbejde med en professionel spiludvikler.
Vi har med tiden oparbejdet en stor erfaring i at opfylde specifikke behov hos vores kunder og har beskæftiget os med konceptudvikling af spil til flere forskellige platforme og til vidt forskellige formål.
Vi tilbyder som hovedregel helhedsløsninger, hvor vi kan håndtere alle opgaver fra udvikling af spilkoncepter til produktion af spil og endelig distribution af færdige spil.
Det er vores erfaring, at flere og flere virksomheder benytter leg og spil internt i virksomheden eller som et led i deres markedsføringsstrategi. Spil er nemlig gode til at forankre værdier og budskaber. Og så kan deltagerne endda hygge sig og konkurrere med hinanden samtidig - en win-win-løsning for alle!