EGO emotions |
Et godt afsæt til diskussioner
EGO emotions er et fysisk lidt mindre spil i serien af EGO-spil. Det er en mere kompakt og rejsevenlig udgave, som egner sig perfekt til at tage med på farten. |
Med højt humør
Alder | 15+ år |
Antal spillere | 2-6 spillere |
Spilletid | 15-30 min |
Deltagerne i EGO emotions trækker på skift kort, hvor de skal tage stilling til det udsagn, de finder på kortet.
Deltageren, der har trukket kortet, overvejer udsagnet og svarer skjult med den af sine svarbrikker, der umiddelbart passer bedst. Svarbrikkerne har forskellige humørikoner, der fortæller, hvordan den enkelte deltager forholder sig til udsagnet.
I klassisk EGO-stil skal de øvrige deltagere hver gang forsøge at gætte, hvad der er blevet svaret. Og naturligvis også satse jetoner på deres gæt.
ANMELDELSER
"Behåring", "Ib Michael" og "zumba-fitness" kunne være nogle af de ord, man skal forholde sig til, og det tyder på både sans for humor og samtid hos spiludviklerne. Det betyder, at mens spillet i sig selv er ret hurtigt gennemført, kan man på den anden side bruge lang tid på at drøfte holdninger, der dukker op. Både sjovt og overraskende."
|
"Spillet er, ligesom de to første Ego-spil, dejligt enkelt at gå til... Reglerne er enkle og opgaverne er fine. Det kører hurtigt og smertefrit."
Jyllands-Posten |
"Det er let at overskue og komme i gang. Eneste kritikpunkt kan være, at hvis man bliver bidt af at lære hinandens følelser at kende, risikerer man ret hurtigt at løbe tør for brikker, som ikke allerede har været i spil." Fyens Stiftstidende |